Dorthe Broeng viser bankepunkter på hånden under TFT-behandling

ForsidenTankefeltterapi

Psykoterapi

TFT / Tankefeltterapi

Tankefeltterapi – også kaldet TFT, er en veldokumenteret og unik behandlingsform, som effektivt fjerner følelsesmæssig ubehag!

I TFT har man taget det bedste fra NLP, akupunktur og kinesiologi og derigennem opdaget en meget effektiv behandling.

Flere psykiske lidelser og såkaldte negative følelser fjernes effektivt. Behandlingen har vist gode resultater ved bl.a.:

De fleste former for angst som social angst, eksamens- præstationsangst, panikangst, generaliseret angst, depression, stress, traumer, PTSD, tvangstanker og tvangshandlinger/OCD, jetlag og fobier samt svære følelser som mindreværd, usikkerhed, ensomhed, kærestesorg, sorg, skyld, skam, flovhed, vrede og frustration fjernes i takt med der bliver plads og overskud til nye mere livsgivende følelser.

Dorthe Broeng smiler i det grønne

Tankefeltterapi adskiller sig fra traditionel psykoterapi ved

  • En kort behandlingstid
  • Virkning mærkes ofte indenfor få minutter
  • En succesrate på 90 %*
  • Du får med det samme redskaber, hvormed du kan nedregulere dig selv og benytte for altid i dit liv fremover.

Tankefeltterapi sætter turbo på kroppens unikke evne til at kurere sig selv.

Tanke felt terapi er kort fortalt en banketeknik udført på bestemte punkter på kroppens meridianbaner, samtidig med en særlig opmærksomhed på kroppens oplevelser og følelser forbundet hermed. Der benyttes en SUD skala fra 0-10 igennem hele behandlingen, for at tydeliggøre graden af oplevelsens styrke under og efter forløbet.

Når den / de uhensigtsmæssige følelser og sensationer i kroppen mindskes eller helt fjernes, bliver du i stand til at tænke på oplevelserne uden gener.

Tankefeltterapi med hjertemeditation

Jeg benytter ofte en særlig introduktion til kontakt med dit hjerte.

Videnskaben har for længst bevist at hjertet, har det største og mest kraftfulde elektromagnetiske felt, som hvis det aktiveres bevidst kan skabe en særlig ro og kraftfuld healende effekt på oplevelser i vores krop og psyke.

Hvis du er mere nysgerrig

Samtale ansigt til ansigt over nettet

Jeg har rigtig god erfaring med at hjælpe mennesker ind over nettet. Hvis du har sparsom tid eller ønsker at bevare en kontinuerlig behandling trods ferie eller arbejde i udlandet kan denne form være en mulighed.

Behandlingsform

Du kan stadig få TFT eller samtaleterapi – det kan kombineres med små sessioner med meditationsøvelser og åndedrætsøvelser præcis tilpasset dit behov.

Hvordan

Der aftales tid til test forud for samtalen, således den tekniske del er i orden før den aftalte tid. Du skal sørge for at sidde uforstyrret og behageligt, helst med øredutter i din PC eller telefon. Placer dit udstyr så vi kan se hinanden under samtalen. Jeg sørger for at holde formen og tiden undervejs. Det er en god ide at have minimum en halv times pause, hvor du efterfølgende kan slappe af og lade behandlingen ”lande”.

Historier fra klienter

PTSD – Her snakker vi om familie tab, stærke scener som har brændt sig fast i mig og frygt for ikke at vågne op til næste dag.

I en lang periode havde jeg mange store og tunge tanker i mit hoved, tanker som stammede fra krigen som var i x-Yugoslavien (1992). Det gjorde at jeg ikke kunne sove om natten, og pga. søvn mangel kunne jeg ikke fungere som et menneske om dagen. For at skjule mine problemer opholdt jeg mig for det meste hjemme og var ikke så meget ude og snakke med omverden. Jeg var hele tiden klar over hvor stort et problem jeg havde og hvad problemet var, men var ikke i stand til at løse gåden, som kom igen og igen. Nogle gange havde jeg det så dårlig at jeg næsten var syg i flere dage, hvor jeg ikke kunne spise eller sove og var oftest oppe og skændes med mine forældre. For selv at løse problemet har jeg prøvet at bruge min kreative side, hvor jeg har lavet nogle billeder som kunne genfortælle mine tanker og følelser og via dem prøve at komme frem til en løsning på det hele. Men lige meget hvor mange billeder / tegninger jeg fik lavet og hvor dybe det var så fik jeg intet løst.

Jeg er meget åben som menneske og elsker at snakke med folk om alle emner. Også om emner som fik mig til at være syg dagen efter. Det kunne være en lille snak om NATO, FN, Krig som ikke tog mere end 5-10 min, men efter at snakken var forbi var mit hoved/ hjerne stadig i gang med at tæske løs på alt hvad jeg havde oplivet i krigen. Her snakker vi om familie tab, stærke scener som har brændt sig fast i mig og frygt for ikke at vågne op til næste dag.

Jeg var meget åben over for behandlingen til at starte med og efter en meget fin instruktion fra min ”behandler” Dorthe kunne jeg hurtig komme i gang med at blive behandlet. I starten var det lidt svært at fokusere kun på en følelse, efter at mange at mine problemer hang godt sammen. Men da vi først kom i gang gik alt meget godt. Jeg følte en trykkende fornemmelse i brystkassen, men som behandlingen tog form var denne fornemmelse mindre og mindre. Jeg så den som et stearinlys som var ved at brænde ud. Efter en hver behandling var jeg helt frisk, det vil sige at jeg følte mig ikke udmattet, og mit hoved var ikke fuld af tanker som gjorde at jeg ikke kunne fungere efter behandlingen.

Efter hver behandling kunne jeg mærke forskellen og havde det meget bedre med emner som jeg ikke kunne styre før. I dag kan jeg uden problemer snakke med folk om ting, uden at jeg der efter gik hjem og stadig tænkte over det på den samme måde som fik mig til at være syg. Hvis jeg før snakkede om krig så kunne der gå flere dage, hvor jeg ikke kunne få styr på mine tanker, hele filmen kørte igen og igen, men nu tænker jeg ikke over det. Jeg har lært at håndtere mine tanker og følelser, og har givet dem en anden mening. Før var alt sort og hvidt, hvilket vil sige at, alt gjorde ondt og alle var i mod mig. Men lige nu kan jeg se andre farver i billedet og andre holdninger som jeg har tage til mig i stedet for negativiteten som altid fik mig til at være syg. Så man kan sige at jeg via TFT har fået et andet syn på mine problemer som gør dem lettere at håndtere.

Jeg vil klart anbefale TFT til alle som har problmer på en eller anden måde. TFT er en meget hurtig og effektiv behandlings metode, og kan hjælpe alle som ønsker hjælp.

Med venlig hilsen

Srdjan Lukic-Bardak – vejle

Jeg har ved start svært ved overhovedet at høre ordet eksamen. Alle mine tidligere eksamener har været ubehagelige oplevelser. Jeg har grædt og gået i sort og haft mavepine og ondt i halsen også dagen før eksamen.

TFT har gjort at det er blevet nemmere at tænke og snakke om eksamen, samt at jeg har fået snakket med andre mennesker, mine forældre og mine venner, om det, har alt sammen hjulpet. Det har været rart bagefter TFT behandlingen, at jeg er kommet videre. Bare det at jeg har fået tænkt over hvad jeg var bange for, fået snakket om det. Tænker nu, ja hvad er det egentlig der kan ske ved det, nu hvor jeg har fået oplevelsen spolet igennem, hvilke følelser jeg havde.

Trafikulykke

Jeg har været udsat for et trafikulykke i sommerferien. Der slog jeg min nakke og der kom en rigtig grim lyd – det sagde knæk. Jeg blev røngtenfotograferet og fik kravebøjle. Jeg blev før tft behandlingen meget ked af det, når jeg snakkede om ulykken. Jeg gennemlevede lyden og knækket og følelserne herved, skyldsfølelsen over noget jeg råbte til min far imens vi kørte galt, angsten for hvad der var sket med mig og de andre, mens jeg fik tft. Dette gør at jeg nu kan tænke og tale om ulykken uden at græde og blive dårlig tilpas. Det er ligesom på afstand nu.

Mia, 18 år

Jeg har igennem Dorthe hørt om TFT og da jeg gerne vil gøre noget ved min overvægt, tænkte jeg at det kunne i hvert fald ikke skade at prøve med TFT.

Jeg har næsten altid været overvægtig. Jeg har ofte brugt mad (is, chokolade m.m) som en ting jeg har gjort mig fortjent til. F.eks. når jeg har haft travlt, så skulle jeg ”belønnes” med noget godt (½-1 liter is f.eks.), som jeg spiste lidt i skjul, da jeg samtidig var flov over at spise så meget. Jeg nød slet ikke isen, og slet ikke bagefter, hvor jeg havde kvalme og dårlig samvittighed.

Jeg har også svært ved at smide ting inkl. mad ud, det må helst ikke gå til spilde. Selv fed og usund mad skulle jeg helst spise det meste af, inden det blev smidt ud.

Det har selvfølgelig influeret på mit liv ved at jeg har taget på og i kraft med at jeg er blevet større er jeg så blevet mindre glad ved mit spejlbillede. Så når jeg står foran spejlet ser jeg mit ansigt og ikke andet. Jeg ved godt jeg er en stor pige, men bliver overrasket når jeg ser billeder af mig selv og mit spejlbillede i et butiksvindue.

Jeg køber ikke så meget tøj, for det er flovt når jeg ikke kan passe det tøj jeg helst vil have.

På nuværende tidspunkt har jeg været i TFT behandling 1 gang.

Dorthe bad mig huske hvordan jeg har det når jeg har spist ½-1 liter is, og så blive i den følelse, så ”bankede” Dorthe forskellige steder på mig. Min kvalme blev så intens at jeg ville bede om en spand til at kaste op i. Dorthe spurgte om andre ting og bad mig forestille mig, at jeg havde noget kage eller chokolade som jeg skulle smide ud, det var svært at udføre.

Ind imellem skulle jeg nynne, den første gang havde jeg en kæmpe klump i halsen og det gjorde ondt at nynne, men sidste gang var det nemt og smerte frit.

Jeg kom hele følelsesregistret igennem.

Efter jeg kom hjem havde jeg en indre ro og overskud til at ”kontrollere” mine dårlige spisevaner. Der gik næsten 2 dage inden jeg ”huskede” på de TFT redskaber jeg havde fået. Det var nemt og det virkede at ”banke” mig selv, det gjorde mig meget glad, at der endelig var noget der virkede.

Jeg har øver mig i at smide mad ud, og er blevet ret god til det. Jeg har haft en lagkage stående i køleskabet 4 dage uden at spise af den, og hvor jeg endte med at smide de sidste 2 stykker ud.

Første uge tabte jeg mig 2 kg, utroligt. Jeg har ikke haft lyst til kage og dessert som vi får på mit arbejde, jeg arbejder i et køkken.

Jeg blev desværre forhindret i 2. behandling, så den er blevet rykket. Det har været svært at huske at ”banke”, så jeg glæder mig meget til næste gang, Men jeg kan stadig holde mig fra kager og slik.

Jeg kan stærkt anbefale at have TFT behandlinger uden for lang tid imellem.

Irene Petersen – Oksbøl

Jeg havde i løbet af 2006 mærket en tiltagende stress, først og fremmest ved fysiske symptomer, ondt i kroppen, fødevare intolerance mm. I løbet af efteråret 2006 begyndte jeg også at mærke stressen folde sig ud ved store svingninger i psyken.

Tiltagende dårligt humør, frustrationer og sidst men ikke mindst, fik jeg akutte angstanfald, som gjorde jeg var sygemeldt over flere måneder.

Jeg fik min første TFT behandling i begyndelsen af december måned 2006 og fik den sjette og sidste i januar 2007.

Efter første behandling var jeg meget træt, men oplevede at angstfølelsen kortvarigt var væk. Efter de følgende behandlinger fik jeg det bedre og bedre og efter 5. behandling, hvor jeg fik instruktioner i, hvordan jeg via banketeknikken selv kunne arbejde med angstsymptomerne hjemme, har jeg ikke oplevet flere angstanfald. Ligeledes har jeg følt en ro i kroppen, som jeg ikke har haft i flere år.

Under behandlingen oplevede jeg selvfølgelig de symptomer jeg havde på angst, men gradvis flyttede intensiteten i følelsen sig mærkbart. Ofte viste det sig, at der bag angsten lå andre følelser som f.eks. sorg og vrede. Og via samme teknik blev de også bearbejdet.

Jeg har arbejdet med mig selv terapeutisk igennem mange år, men aldrig før mødt en teknik der kunne fjerne ubehaget, som jeg har oplevet ved TFT behandlingen.

Jeg er ikke længere sygemeldt. Har ikke voldsomme stresssymptomer og mit humør og energi er gradvis tiltaget siden jeg afsluttede behandlingen.

Pia Thomsen
42 år

Fobi/fobier jeg kom med

Fobi for malerier, at gå på museum og generelt kigge på store billeder og plakater.

Hvilken betydning/indflydelse har den haft på mit liv – Hvad har den gjort ved mig

(i hverdagen, skole, i byen, familiesammenkomster osv) Jeg kunne ikke gå på museum uden at holde en tæt på mig. Eller i byen om aftenen hvis jeg kom forbi et vindue med en stor reklame eller billeder. Det samme på skolerne jeg har gået på. Især til familie sammenkomster, det er der min fobi startede mest af alt.

Hvad forhindrede fobien mig i

At være glad til tider uden jeg vidste hvorfor jeg ikke kunne være det, være koncentreret fordi jeg følte der var noget galt og var mest af alt bange. Og se udstillinger hvis det var det jeg havde lyst til, for det havde jeg mange gange men jeg turde ikke pga. store billeder og malerier som kunne være nok så flotte men det skræmte mig dybt på en måde jeg nok aldrig forstår men som jeg har lært at håndtere.

Hvad kan jeg gøre i dag som jeg ikke kunne før

Jeg kan gå i byen og kigge på alle billeder uden at føle noget er efter mig inde i mig, og jeg kigger ikke engang på dem som før, eller overhovedet ikke faktisk. Jeg er mere lettet og fri i mit hovedet og er nok mere kropslig åben, end jeg ellers var når det var slemt. Jeg tænker anderledes om mange ting, på den positive måde. Og hvis der er noget jeg ikke kan lide, prøver jeg at vende det til noget godt eller få det til at have en anden mening og et andet udtryk for mig.

Hvordan foregik terapien

Vi havde de her 5 møder, hvor Dorthe og jeg snakkede om alt der kunne have noget at gøre med fobien, og jo mere vi snakkede om det fandt vi mange andre ting i samtalerne som var ganske interessante. Så var der en masse tankefeltsterapi, som var meget godt og virkelig satte følelserne i gang for mig. Og på samme tid var det dejligt, hvor jeg slappede af, og var ikke opkørt over det hele tiden, selvom det svingede meget fra gang til gang. Men jeg forstod det hele mere og mere. Jeg faldt også næsten i søvn nogen gange, så dejligt var det bare at give slip for alle følelserne.

Hvordan havde jeg det på en skala fra 1-10 hvis 10 er værst ved terapiens start og ved terapiens slutning

I starten var den helt oppe over 10 faktisk. Men nu er den på 3-4 stykker, resten skal jeg arbejde med selv.

Hvad er det bedste jeg har fået ud af terapien

Jeg synes tankefeltsterapi er bedre end hypnose, selvom jeg aldrig prøvede det. For man arbejder med sig selv og finder sider af sig, og får det meget bedre også med dig selv. At man i sidste ende kan få sig selv til at have det skønt, og ikke frygte det mystiske. Jeg har en ide om at ved hypnose og efter hypnosen ved du ikke hvordan du har mistet fobien, selvom det er godt du har. Men ved tankefeltsterapi, får du en masse viden med og gode øvelser som du kan bruge fremover, til meget andet fx stress og underlige, dårlige oplevelser.

Jeg kan anbefale dig som også lider af en fobi

Få en tid hos Dorthe. Det sødeste og meget snaksalige menneske jeg har mødt længe. Og hvis du er teenager er hun altså også god og snakke med, og mange ting. Hun kan en del tricks, som man ikke tror på nogen mennesker kunne, når man møder dem første gang.

Men det er modbevist 😀 Jeg vil altid have et minde om dig Dorthe. Du gjorde mit liv bedre, så håber det kun kan gå frem i fremtiden! TAK!

Hilsen

Trine, 17 år

Jeg har en nerveskade og føleforstyrrelser i venstre side og nakkesmerter efter dobbelt whiplash

Jeg opsøgte Dorthe for at få hjælp til at få ro på mine smerter. Havde blandt andet søvnproblemer pga. smerter, så er taknemmelig for at have fået flere nætter med bedre søvn.

Dorthe har en utrolig ro omkring sig og min krop slapper derfor helt af i hænderne på hende, derfor havde jeg stor gavn af behandlingen allerede første gang jeg var hos Dorthe.

Dorthe kan med sin baggrund som psykoterapeut, guide igennem de følelser der dukker op under behandlingen på en helt anden tilstedeværende måde, end andre behandlere jeg har prøvet. Dorthe har en fantastisk evne til at mærke hvor den er gal og bliver blidt hængende til spændingen slap.

Jeg kan på det varmeste anbefale en behandling hos Dorthe.

Mona Sørensen

Priser · Terapi – 1 til 1

1.000 kr. / time

Individuel session

Online eller på klinikken

2.700 kr.

Klippekort med 3 sessioner

Dorthe Broeng sidder i meditation på en måtte ved fjorden

Kontakt

Kontakt mig her

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig. Kontakt mig her eller ring til mig 2859 1875, hvis du har nogle spørgsmål.