Dorthe Broeng sidder ved havnen i Vejle

ForsidenPsykoterapi

1 til 1 sessioner

Professionel og effektiv behandling

Vejle centrum – eller online. Individuel behandling tilbydes voksne, børn og unge.

Spørg dig selv om

  • du blot OVERLEVER hverdagen, i stedet for rent faktisk at LEVE dit liv?
  • om du har vænnet dig til det unormale, så det er blevet normalt for dig?
  • hvad ville du anbefale din bedste ven/veninde, at gøre i din situation?
Hvis du er klar til forandring så tilbyder jeg samtaler over telefonen eller nettet.
Dorthe Broeng
Dorthe Broeng ser eftertænksomt ud ad vinduet

Erfaring

Terapeutisk erfaring siden 2006 med

  • Angst (panikangst, generel angst, fobier mf.)
  • Stress
  • Udbrændthed
  • Depression
  • PTSD (speciale i veteraner og flygtninge)
  • Traumer
  • Sorg og kriser
  • Børn/unge (traumer, PTSD, autisme, ADHD, OCD, angst, sorg – erfaring med børn/unge siden 1995)
  • Konfliktmægling
  • Personlig udvikling
  • Kommunikation

En nærværende og autentisk kontakt

Terapien er først og fremmest en nærværende og autentisk kontakt, med opmærksomhed på det som fylder i dig.

Hensigten er at åbne op for indsigt i dine uhensigtsmæssige livsmønstre og derigennem skabe forståelse og mening. Undervejs vil du blive bedre til at mærke og handle ud fra dine egne behov og ønsker og således generere mere livskraft og glæde i dit liv.

Da vi mennesker heldigvis er meget forskellige, benytter jeg forskellige terapeutiske retninger og metoder, tilpasset præcis dig og din livssituation.

Jeg tilbyder forløb, hvor dine uhensigtsmæssige tankemønstre, følelser, adfærd og kropsfornemmelser tydeliggøres og ændres.

Jeg har altid opmærksomhed på kroppens reaktioner, da krop og psyke påvirker hinanden. Derfor kan små øvelser i at lære at udvide evnen til at håndtere/rumme svære kropsfornemmelser og følelser, være en del af behandlingen.

Den første samtale er en afklarende samtale, hvor det tydeliggøres hvad det er du ønsker hjælp til. Hvis kemien er tilstede, startes den aftalte behandling op med det samme.

Behandlingsforløbet er altid personligt

Behandlingsforløbet sættes sammen således, at du får redskaber, du kan arbejde med hjemme, samtidig med der i terapien arbejdes mere direkte med det, du præcis har behov for hjælp til.

Online samtaler

Jeg har fået god erfaring i at tilbyde hjælp online. Det har vist sig at være en fantastisk mulighed og stor hjælp for mange. Online er både tidsbesparende og åbner for nye muligheder. Om du er på ferie, arbejder i udlandet eller kilometermæssigt er langt fra Vejle, så gør jeg alt for at være nærværende også online.

Forberedelse online

Du skal sørge for at sidde uforstyrret og behageligt, helst med øredutter i din PC eller telefon. Placer dit udstyr, så vi kan se hinanden under samtalen. Jeg sørger for at holde formen og tiden undervejs. Jeg anbefaler du har minimum en halv times pause efterfølgende, hvor du kan slappe af og fordøje.

Terapeutiske retninger og metoder

Jeg benytter forskellige terapeutiske retninger og metoder – tilpasset dig og dit forløb.

Hvilken historie bærer du med dig?

Hvordan påvirker den dig og andre?

Hvordan vil du gerne have din historie lyder?

Hvordan kommunikerer du med dig selv og andre?

Bliver du nemt misforstået? Får du sagt det du gerne vil?

Få nye færdigheder som gør du kan få sagt det, som ellers kan være svært?

Alle mennesker som du omgås, påvirker dig i mere eller mindre grad, og du dem.

Hvis du oplever anspændte situationer dagligt, på arbejde, i dit forhold eller i din nære familie – så stresser du dybest set dit nervesystem dagligt. Dette kaldes socialt stress og har vist sig at være den værste stress af alle.

Få mere lys og klarhed omkring disse daglige påvirkninger for at skabe mening og forståelse, således der bliver plads til mere liv og glæde.

Jeg har altid opmærksomhed på også kroppens reaktioner, da krop og psyke hænger sammen. Begge påvirker hinanden øjeblikkeligt.

Derfor kan små øvelser i at lære at udvide evnen til at håndtere/rumme svære kropsfornemmelser og følelser, være en del af behandlingen, når det opstår.

Mindfulness er en anerkendende og u-dømmende bevidstliggørelse af hverdagens tanker, handlinger og følelser.

– er en veldokumenteret og unik behandlingsform, som effektivt fjerner følelsesmæssig ubehag, herunder forskellige psykiske lidelser. Behandlingstiden er kort og har en succesrate på 90%.

Behandlingen har vist gode resultater ved bl.a.:

Angst; social angst, eksamens- præstationsangst, panikangst, generaliseret angst. Depression, stress, traumer herunder PTSD, tvangstanker og tvangshandlinger/OCD, jetlag og fobier.

Følelser som mindreværd, usikkerhed, ensomhed, kærestesorg, sorg, skyld, skam, flovhed, vrede og frustration fjernes, i takt med, at der bliver mere plads til at mærke glæde og overskud.

Priser · Terapi – 1 til 1

1.000 kr. / time

Individuel session

Online eller på klinikken

2.700 kr.

Klippekort med 3 sessioner

Dorthe Broeng sidder i meditation på en måtte ved fjorden

Kontakt

Jeg vil gerne høre mere om behandling

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig. Kontakt mig her eller ring til mig 2859 1875, hvis du har nogle spørgsmål.