Forsiden/Om Dorthe
Om Dorthe
Dorthe Broeng
Vi oplever alle større eller mindre udfordringer igennem vores liv, det som afgør hvordan vi har det, er vores evne til at håndtere udfordringerne, for de er der, det er en del af det at leve.

Hvem er Dorthe Broeng?
Jeg er født 1968 og opvokset i Varde og har en særlig hang til Vesterhavet og den vilde natur – min personlighed stikker dybt i den jyske muld. Jeg er mor til 3 voksne skønne piger. Jeg er ejer af virksomheden Dorthe Broeng Mental Sundhed og har i januar 2023 overtaget Dansk Mindfulness Akademi sammen med Tina Eldrup Pedersen.
Det der fylder mest i mig er kærligheden til naturen, mennesker, musik og bevægelse. Jeg har en daglig yoga- og meditationspraksis. Min meditative bevægelsespraksis består af shaking meditation og den mere rolige kontemplative del med mindfulness og meditation, begge i dyb pagt med naturen. Jeg vinterbader næsten dagligt, naturen betyder meget for mig og alt hvad jeg gør forsøger jeg at gøre i naturen.
Jeg tror på, at en god blanding af at få bevæget sig fysisk og mentalt er vigtigt for at vokse som menneske og rent faktisk trives. For mig er humor, kombineret med en bevidst kærlig tilstedeværelse/nærvær med det som nu en gang rører sig i os mennesker, healende og hjælper os langt hen ad vejen til at opretholde en vis balance.

Udfordringerne i mit eget liv gjorde, at jeg med årene blev optaget af, hvor forskelligt vi mennesker oplever verden. Jeg har en evig nysgerrighed på at forstå og skabe mening, når kaos udfolder sig – både for mig selv og mine medmennesker. Nysgerrigheden har medført, at jeg gennem årene er kommet vidt omkring både personligt, arbejds- og uddannelsesmæssigt.
Det er enormt spændende og fantastisk at hjælpe med at brede ud, så vi i relationer bedre kan forstå os selv og hinanden. Jeg arbejder meget med at skabe forståelse og mening via mindful dialog, nogen vil kalde det girafsprog. Ofte misforstår vi mennesker hinanden, enten fordi vi ikke har lært at kommunikere eller være tilstede med det, som opstår inde i os, når vi oplever smerte eller kaos. Vi søger alle mening og forståelse – det er jeg god til at hjælpe mine medmennesker med at få.
Jeg elsker mangfoldighed. Det at opleve diversiteten på gaden, i vinterbadeklubben eller hos de som kommer til mig for at få hjælp, minder mig altid om, at være ydmyg og ærbødig overfor de ofte meget forskellige livsvilkår vi er vokset op under og måske stadig er i.
I hvilket som helst system, uanset om det er i et team, på arbejde, i en familie eller hos et par, eller blandt venner, er der lige så mange opfattelser af virkeligheden som der er mennesker. Interessant ikk?
Jeg forsøger altid at møde mennesker, præcis hvor de er – og derfra tilbyde den behandlingsform, som passer til det enkelte menneske nu og her.
Mine livskriser er dem, som har bragt mig mest visdom, erfaring og taknemmelighed
Det er utroligt så mange lærerige situationer livet bringer os igen og igen, blot for at lære os at lytte ind og handle på hvad der er godt for os.
Sidst jeg erkendte min egen evne til først og fremmest, at lytte mere til andre end mig selv, endte ud i stress og udbrændthed. Jeg bedøvede min indre stemme med arbejde, kaffe, sukker og søvn. Der var ikke overskud til venner og familie – jeg blev nærmest en zombie. Da jeg konsekvent begyndte at udelukke det som bedøvede mig, viste min stress og udbrændthed og tegn på sekundær traumatisering sig i fuldt flor og jeg kunne ikke spole tilbage. Jeg havde i over et år overhørt mine indre advarsler.
Efterfølgende slap jeg alt, min bolig og mit arbejde – jeg rejste væk for udelukkende at fokusere på mig selv, endelig vendte jeg opmærksomheden mere indad. Jeg savnede livsglade og lattermilde Dorthe – hende fandt jeg igen på Bali i Ashrammet ved Ratu Bagus med Shaking meditation. Vand, snorkling, Yoga, meditation i masser af smuk natur og med kærlige mennesker på min vej gjorde, at da jeg afsluttede min rejse på et retreat med Eckhart Tolle og Kim Eng, var jeg klar over, hvad jeg er sat i verden til.
At hjælpe mennesker med at slippe traumer, uhensigtsmæssige overbevisninger, tanker, følelser og adfærd som generer sygdom. Hen mod at blive i stand til at stå op for sig selv, samt lære at kultivere oplevelser af indre ro og livsglæde. Sjovt nok det jeg har uddannet mig til fagligt og personligt hele mit liv.
Efterfølgende har jeg vestificeret Shaking Meditation med mindfulness og bruger det en del i mit virke.

Min baggrund
- Jeg har modtaget undervisning af blandt andet Dalai Lama, Eckhart Tolle, Jon Kabat-Zinn, og har 25 års egen praksis i meditation.
- Jeg har undervist i meditation, mindfulness, kommunikation og ledelse på større virksomheder samt i egen virksomhed siden 2010. Jeg har psykoedukeret i PTSD samt risiko for sekundær traumatisering, på sygehuse, skoler, institutioner mm.
- Jeg har arbejdet på et traumecenter med veteran- og flygtningefamilier med PTSD og har haft selvstændig virksomhed siden 2009.
- Jeg er uddannet individuel-, par- og familieterapeut hos S.I.F. Systemisk Integreret Familieterapi og har adskillige terapeutiske overbygninger.
Jeg er medlem af MPF og certificeret gennem DETT. Det betyder, at jeg arbejder ud fra klare etiske retningslinjer, faglige standarder og en solid uddannelsesmæssig baggrund – så du trygt kan vælge mig som din terapeut.


Find mig på MPF’s liste over psykoterapeuter og DETT’s behandlerliste.
Erfaring og uddannelse
- Medejer og underviser på Dansk Mindfulness Akademi
- Har terapeutisk erfaring med voksne, børn og unge, par og familier siden 2006
- Familiebehandler på traumecenter i psykiatrien for flygtninge- og veteranfamilier med PTSD.
- Kurser og undervisning i Kommunikation, mindfulness og mindful ledelse igennem 10 år på virksomheder, privat, online og igennem andre aktører
- Psykoterapeut for behandlingsgaranti.dk i 4 år
- Kriseterapeut for virksomheder og private
- Coaching af ledere og teams på større virksomheder
- Supervision af personalegrupper
- Mindfulness underviser Dansk Mindfulness Akademi
- Samtale- og miljøterapeut for børn og unge på flere forskellige døgninstitutioner, efterskoler, skoler og i privat praksis
- 2010 – Gauerslund Skole, Brejning: 3-måneders vikariat som folkeskolelærer
- 2007–2009 – Idræt i Dagtimerne, Fredericia: undervisning i motion og babysvømning
- 2004 – Personlig hjælper for ung handicappet
- 2000–2003 – Blåvandshuk Idrætscenter, Oksbøl: undervisning i Callanetics, vandaerobic, livredder og svømmetræner
- 1995–2003 – Pædagogmedhjælper, Samuelsgårdens Fritidsklub Oksbøl, ansvarlig for teater og drama samt kreativt værksted
- Uddannet psykoterapeut, parterapeut og familiebehandler på S.I.F. 2006 (Systemisk Integreret Familieterapi)
- Mindfulness instruktør hos Human-Care 2014
- Lysterapi til traumer efteruddannelse hos Ny Energi Holstebro 2018
- MBT (Mentaliseringsbaseret terapi) 2016
- Certificeret Tanke Felt Terapeut TFT – hos Mats Uldal Norge 2007
- Almen voksen grunduddannelse AVG, med fokus på undervisning – Kommunikation og konflikthåndtering, Didaktik og metodik i voksenundervisning 2011
- Mentalisering, konflikthåndtering – efteruddannelse på Traumecenter 2015
- Konflikthåndtering, herunder girafsprog/ikkevoldelig kommunikation 2011
- Spædbarnsterapi v. Inger Poulsen, Dansk Institut for Spædbarnsterapi 2013
- Inside dialoge – kurser og træning 2013/2014
- Remedy 1 og 2 – Mentaltræningskursus hos Remedy Consult
- Reiki healer 1, 2 og 3 og Reiki Master

Kontakt
Kontakt mig her
Tøv ikke med at kontakte mig hvis du har spørgsmål, send en besked til mig i dag og jeg svarer dig hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe på 2859 1875.