TFT
Ikke flere angstanfald

Angst og stress – Efter 5. behandling, hvor jeg fik instruktioner i, hvordan jeg via banketeknikken selv kunne arbejde med angstsymptomerne hjemme, har jeg ikke oplevet flere angstanfald. Ligeledes har jeg følt en ro i kroppen, som jeg ikke har haft i flere år.Pia Thomsen

Jeg havde i løbet af 2006 mærket en tiltagende stress, først og fremmest ved fysiske symptomer, ondt i kroppen, fødevare intolerance mm. I løbet af efteråret 2006 begyndte jeg også at mærke stressen folde sig ud ved store svingninger i psyken.

Tiltagende dårligt humør, frustrationer og sidst men ikke mindst, fik jeg akutte angstanfald, som gjorde jeg var sygemeldt over flere måneder.

Jeg fik min første TFT behandling i begyndelsen af december måned 2006 og fik den sjette og sidste i januar 2007.

Efter første behandling var jeg meget træt, men oplevede at angstfølelsen kortvarigt var væk. Efter de følgende behandlinger fik jeg det bedre og bedre og efter 5. behandling, hvor jeg fik instruktioner i, hvordan jeg via banketeknikken selv kunne arbejde med angstsymptomerne hjemme, har jeg ikke oplevet flere angstanfald. Ligeledes har jeg følt en ro i kroppen, som jeg ikke har haft i flere år.

Under behandlingen oplevede jeg selvfølgelig de symptomer jeg havde på angst, men gradvis flyttede intensiteten i følelsen sig mærkbart. Ofte viste det sig, at der bag angsten lå andre følelser som f.eks. sorg og vrede. Og via samme teknik blev de også bearbejdet.

Jeg har arbejdet med mig selv terapeutisk igennem mange år, men aldrig før mødt en teknik der kunne fjerne ubehaget, som jeg har oplevet ved TFT behandlingen.

Jeg er ikke længere sygemeldt. Har ikke voldsomme stresssymptomer og mit humør og energi er gradvis tiltaget siden jeg afsluttede behandlingen.

Pia Thomsen
42 år


Kontakt mig her

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig.

Kontakt mig her eller ring til mig 2859 1875, hvis du har nogle spørgsmål.

reCAPTCHA is required.