TFT
PTSD – Stærke scener som har brændt sig fast i mig

Jeg vil klart anbefale TFT til alle som har problemer på en eller anden måde. TFT er en meget hurtig og effektiv behandlings metode, og kan hjælpe alle som ønsker hjælp. Srdjan Lukic-Bardak

PTSD – Her snakker vi om familie tab, stærke scener som har brændt sig fast i mig og frygt for ikke at vågne op til næste dag.

I en lang periode havde jeg mange store og tunge tanker i mit hoved, tanker som stammede fra krigen som var i x-Yugoslavien (1992). Det gjorde at jeg ikke kunne sove om natten, og pga. søvn mangel kunne jeg ikke fungere som et menneske om dagen. For at skjule mine problemer opholdt jeg mig for det meste hjemme og var ikke så meget ude og snakke med omverden. Jeg var hele tiden klar over hvor stort et problem jeg havde og hvad problemet var, men var ikke i stand til at løse gåden, som kom igen og igen. Nogle gange havde jeg det så dårlig at jeg næsten var syg i flere dage, hvor jeg ikke kunne spise eller sove og var oftest oppe og skændes med mine forældre. For selv at løse problemet har jeg prøvet at bruge min kreative side, hvor jeg har lavet nogle billeder som kunne genfortælle mine tanker og følelser og via dem prøve at komme frem til en løsning på det hele. Men lige meget hvor mange billeder / tegninger jeg fik lavet og hvor dybe det var så fik jeg intet løst.

Jeg er meget åben som menneske og elsker at snakke med folk om alle emner. Også om emner som fik mig til at være syg dagen efter. Det kunne være en lille snak om NATO, FN, Krig som ikke tog mere end 5-10 min, men efter at snakken var forbi var mit hoved/ hjerne stadig i gang med at tæske løs på alt hvad jeg havde oplivet i krigen. Her snakker vi om familie tab, stærke scener som har brændt sig fast i mig og frygt for ikke at vågne op til næste dag.

Jeg var meget åben over for behandlingen til at starte med og efter en meget fin instruktion fra min ”behandler” Dorthe kunne jeg hurtig komme i gang med at blive behandlet. I starten var det lidt svært at fokusere kun på en følelse, efter at mange at mine problemer hang godt sammen. Men da vi først kom i gang gik alt meget godt. Jeg følte en trykkende fornemmelse i brystkassen, men som behandlingen tog form var denne fornemmelse mindre og mindre. Jeg så den som et stearinlys som var ved at brænde ud. Efter en hver behandling var jeg helt frisk, det vil sige at jeg følte mig ikke udmattet, og mit hoved var ikke fuld af tanker som gjorde at jeg ikke kunne fungere efter behandlingen.

Efter hver behandling kunne jeg mærke forskellen og havde det meget bedre med emner som jeg ikke kunne styre før. I dag kan jeg uden problemer snakke med folk om ting, uden at jeg der efter gik hjem og stadig tænkte over det på den samme måde som fik mig til at være syg. Hvis jeg før snakkede om krig så kunne der gå flere dage, hvor jeg ikke kunne få styr på mine tanker, hele filmen kørte igen og igen, men nu tænker jeg ikke over det. Jeg har lært at håndtere mine tanker og følelser, og har givet dem en anden mening. Før var alt sort og hvidt, hvilket vil sige at, alt gjorde ondt og alle var i mod mig. Men lige nu kan jeg se andre farver i billedet og andre holdninger som jeg har tage til mig i stedet for negativiteten som altid fik mig til at være syg. Så man kan sige at jeg via TFT har fået et andet syn på mine problemer som gør dem lettere at håndtere.

Jeg vil klart anbefale TFT til alle som har problmer på en eller anden måde. TFT er en meget hurtig og effektiv behandlings metode, og kan hjælpe alle som ønsker hjælp.

Med venlig hilsen
Srdjan Lukic-Bardak – vejle


Kontakt mig her

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig.

Kontakt mig her eller ring til mig 2859 1875, hvis du har nogle spørgsmål.

reCAPTCHA is required.