Indre visdom og livsglæde
7 dages retreat i bjergene
Forkæl dig selv på denne rejse med yoga, meditation, dans/bevægelse og lækker mad.
Alt hvad du spiser, tænker og gør påvirker dig både fysisk, psykisk og mentalt. På retreatet arbejder du med at træffe bevidste sunde valg, ud fra din egen krops reaktioner.
Vi lover dig masser af latter, omsorg, samhøringhed og nye spændende oplevelser.
Bliv din egen bedste ven på denne rejse og mød din indre glæde og visdom.
Vi inviterer dig med ind i Bulgariens smukke natur i bjergene – her forener vi os med naturens helbredende rytmer, vores livsglæde samt oplevelse af samhøringhed og medfølelse.
Tilmeld dig og få muligheden for at udvikle dig i et trygt fællesskab sammen med Linda, bosat i Bulgarien og uddannet indenfor functional food/medicine og Dorthe er mindfulness- og yogalærer samt psykoterapeut.
Lær at blive selvhelbredende og skabe ro i en travl hverdag. DIT tema bliver en rejse ind i DIT indre i fællesskab med andre. Du vil opøve en særlig forbindelse til dit hjerte, din krop og naturen – din evige kilde til livsglæde og visdom.
Vi er så klar! Vil du med?
Hvis ja – så glæd dig til at vågne op midt i naturens ro – omgivet af rislende vand, majestætiske bjerge og fantastiske værter der forkæler os.
7 dages retreat – Indre visdom og livsglæde i Bulgarien
Afrejse den 23. september. Hjemrejse den 30. september.
Pris: 6.775 kr
Inkluderet i prisen under retreatet
- Transport fra Sofia lufthavn til og fra retreatet
- 7 overnatninger i delt dobbeltværelse – mulighed for tilkøb af enkeltværelse
- Alle måltider inkluderet
- Lækker naturlig mad af lokale usprøjtede råvarer – det bulgarske køkken indeholder de gamle dyder, som vi er ved at vende tilbage til i Danmark. Fermentering og naturlig konserveringsmetoder er hverdag. Hverken dyr eller grønt stresses. Muligheder: Vegetar, vegan, gluten-, mælke- og sukkerfri.
- Fri frugt og gnavegrønt. Vand og fri adgang til at lave kaffe og te i løbet af dagen
- Yoga, shaking, meditation og dans/bevægelse
- Daglige øvelser i at forbinde dig med din egen indre visdom og livsglæde
- Smuk og højtidelig afslutningsceremoni efterfulgt af fælles fest
- 1 Silent Day
- 1 udflugt til grotten ‘Gods Eyes’ og et lille vandfald
Inkluderet i prisen efter at du er kommet hjem
- Mulighed for medlemskab af lukket facebook gruppe for deltagere af retreatet. Bliv inspireret, motiveret og sparret af hinanden. De første 4 uger går Linda og Dorthe LIVE en time hver uge, hvor du kan stille spørgsmål. Gruppen kan fortsætte herefter, hvis deltagere ønsker det
- Mulighed for tilkøb af deltagelse i 2 dages opfølgende gensyns-retreat i Danmark i januar 2019
- Mulighed for tilkøb af 3 skypesessioner af Linda og Dorthe til halv pris
Ekskluderet i prisen
- Fly – koster ca. 1.600 kr.
Vi hjælper dig gerne med at finde et fly, så du rejser sammen med de andre.
Afrejse fra Billund med mellemlanding
Afrejse fra Kastrup direkte med Wizzair
Dorthe og Linda
Vi er veninder igennem 12 år og har arbejdet sammen de sidste 10 år. Vi arbejder begge ud fra en holistisk tilgang og er optaget af, hvor unikke og forskellige vi mennesker er. Vi brænder for at lære andre evnen til at lytte og handle ud fra egen visdom – istedet for blindt at følge den evige foranderlige strøm af trends. Der har vi selv været – og det er utrolig befriende at opdage, at vi i virkeligheden først kommer i mål, når vi kan lytte til os selv.
Vi supplerer hinanden godt og genererer altid masser af livsglæde og inspiration, når vi er sammen.
Vi glæder os til at dele vores erfaring, viden og energi med dig.

Kroppen er vores tempel

Linda Dudek
Livsglæde – lækker sund mad – naturen som medicinskab – kærlighed – rejser
Kroppen skal passes og optimeres så vi undgår fysiske blokeringer, som kan være årsag til sygdomme.
Lyt til din krop – hvad er sundt for dig?
Linda er uddannet på økonomaskolen og hos Umahro Cadogan i Functional Food – altså hvordan vi optimerer kroppen gennem sund mad og urter.
Hun har 12 års erfaring i kostomlægning og personlig vejledning. I Danmark arbejdede hun for Lægehuset Dæmningen 66 i Vejle. Hun har holdt flere foredrag, undervisning og arrangeret rejser til Bulgarien.
I dag er hun selvstændig og arbejder online.
Hun har helbredt sig selv for stress og lavt stofskifte – og er nu medicinfri.
Lyt og tal fra dit hjerte og din krop

Dorthe Broeng
Natur – mennesker – meditation/mindfulness – yoga – dans/bevægelse
Alt hvad du tænker skaber følelser og kropsfornemmelser og er afgørende for dine handlinger. En ubevidst oplevelse af ensomhed, kan fx. skabe uro i din krop og gøre, at du rækker ud efter en smøg, noget spiseligt eller andet, som camuflerer dine oplevelser.
Træn din bevidsthedsmuskler og dit hjerte
Du kan ved hjælp af mere bevidsthed og nye vaner, som daglig kontakt til dit hjerte, ændre din indre kemi og dermed dit liv for altid.
Jeg hjælper mennesker til at lære og skabe en indre kemi, som fylder kroppen med lykke endorfiner i stedet for angst og stress hormoner.
Mit motto er altid “du kan ikke sparke til en bold, du ikke ved hvor er”
Dorthe har 16 års erfaring i at hjælpe mennesker i egen psykoterapeutisk praksis og på traumecenter. Hun har afholdt kurser og undervist i mindfulness, mindful yoga, kommunikation, ledelse og PTSD på virksomheder, skoler, mm. Hun er en erfaren par- og familieterapeut og behandler mennesker for stress, angst, PTSD og meget andet.
I dag arbejder hun som selvstændig, både fysisk i Vejle og online. Hun behandler på engelsk og dansk.
Hun har fundet vejen ud af overgreb, stress, udbrændthed og sekundær traumatisering – og insisterer nu på livsglæde og nærvær i sin dagligdag.

De bulgarske bjerge
De smukke majestætiske bjerge gemmer på en visdom, som vi har glemt.
I de små bjerglandsbyer dyrkes grøntsagerne stadig ved håndkræft. Mændene går bag ploven på marken, mens de gamle damer står med deres hakke og løsner jorden mellem de såede rækker. Hestevognen og æselkærren er fortrukne køretøjer, når de skal i marken. Gederne og koen bliver malket hver morgen inden de sender gammelfar ud med dem, så de kan spise friske urter. De dyrker deres eget mad og laver rakia (snaps), rødvin, lutenitsa (puré af solmodnede tomater og bagte røde peberfrugter), honning, yoghurt og ost. De lever i et med naturens cyklus. De skynder sig ikke og laver én ting ad gangen. De hygger sig, når de står i kø for at betale regninger – for så har de jo tid til at få det nyeste sladder.
De kalder sig ‘Mænd af Bjergene’
De er ikke rige. De bor ikke i store huse. Og de har ikke en effektiv gård med 100 malkekøer.
De har et lille landsted – med en lille have – med høns, en hest, en enkelt ko og 2 geder. Og vigtigst af alt, så har de en bænk, der står ude ved vejen i skyggen af et kirsebærtræ.
De bulgarske bjerge indeholder kvarts, krystaller, urter og helbredende mineralvand. Disse elementer er med til at hæve din energi.
Nyd bjergenes storhed, stilhed og høje energi og bliv smittet af lokalbefolkningens tilgang til livet.

Naturlig sund mad
Det bulgarske køkken kan kendetegnes som ærligt og naturligt. De bruger de råvarer, der er tilgængeligt i lokalområdet og sæson. De konserverer på gammeldags vis – tørret saltet kød, fermenterede grøntsager, yoghurt, hvid ost (feta) og henkogning. Lutenitsa er en af de ting, de ting, der bliver himmelsk, når råvarerne forenes: tomat, bagte røde peberfrugter og urter fra bjergene.
I slutningen af september bugner det med solmodne aromatiske grøntsager og frugter – de første druer er ved at modne. De store pink bøf-tomater smager ekstremt godt.
- Vi byder på det sunde bulgarske landkøkken
- Og naturligvis er vi gluten- og sukkerfri. Der tilbydes bulgarske mælkeprodukter med de gode mælkesyrebakterier – yoghurt og hvid ost (feta) samt ost fra ged. Disse er lettere fordøjelige end konventionelle mælkeprodukter
- Grøntsager og frugter er dyrket ved håndkraft. De kommer fra bjergene og fyldt med sol-vitaminer og smag
- Kød og mælkeprodukter kommer fra kvæg, der græsser i bjergene, æg fra fritgående høns og ørreder fra floden
- Vi sørger for, at der altid er veganske valgmuligheder
Yoghurt og hvid ost (feta) er helt oprindeligt Bulgarsk – og de er meget stolte af det.
Bulgarerne kan sidde i timevis i skyggen og diskutere over en tomatsalat, hjemmelavet pølse, lutenitsa og rakia.

Hotel Cherven
Hotel Cherven ligger utroligt smukt i hestenes dal. Udsigten fra terrassen er betagende med bjerge, der rejser sig op mod himlen, skove, enge og vandløb. De eneste lyde vi kan høre er fuglene, rislende vand, klangen af bjælder fra de fritgående heste og vindes leg med bladene.
Der er ingen naboer. En sjælden gang kommer fårehyrden forbi eller ejerne af hestene kommer op for at tilse dem. Når de skal finde dem, så går de efter lyden fra bjælderne.

Hotellet er omgivet af naturlige damme, hvor de opdrætter flod- og regnbueørreder. De står selvfølgelig på menuen.
Området
Turen fra Sofia og ind til bjergbyen Teteven tager ca. 1,5 time. Når vi først er kommet ud af Sofias trafik, så fører motorvejen os ind i de smukke bjerge, gennem tunneler og over broer. Vi kører fra motovejen og gennem små landsbyer, hvor du får muligheden for at se, hvordan livet i Bulgarien udspiller sig. Hestevogne, smukke nyttehaver fyldt med grøntsager og de gamle mennesker, der sidder og holder pause på bænken ude foran huset.
Hotellet ligger ca. 3 km uden for den lille by Teteven. Byen er omgivet af bjerge og en bred flod løber gennem byen. Her er der hver dag grøntsagmarked, hvor de lokale sælger deres hjemmedyrkede produkter; årstidens grøntsager, frugter, nødder, honning, bipollen, urter, tørret kød og pølser – og måske er vi så heldige at finde hjemmestrikkede uldsokker og træ-udskæringer.
Udflugt og indre arbejde
Vores guide og chauffør er en Mountain Rescue mand, der kender bjergene ud og ind.
1 udflugt
Vi kører op til Skoka vandfaldet. Fra parkeringspladsen har vi en kort gåtur op gennem et magisk landskab med klipper og vandløb. Ved vandfaldet kommer vi til at arbejde med vandet som tema.
Bagefter kører vi videre til et udsigtpunkt på toppen af bjerget Ostritch – her er der en 360° panorama over bjergene. Vi kan køre næsten helt op til toppen. Det er kun det sidste stykke, som vi skal gå. Her arbejder vi på at give slip.

2 udflugt
Guds øjne – Prohodna hulen ligger 45 min kørsel fra hotellet.
I hulen mediterer vi og arbejder med vores indre visdom.

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig retreatet "Indre visdom og livsglæde"
Spørgsmål
Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig retreatet "Indre visdom og livsglæde"
Retreat Highlights
- Fælles morgenritualer med yoga, hjertemeditation og øvelser, der hæver din energi
- Daglige øvelser i at forbinde dig med din egen indre visdom og livsglæde
- Aftenaktiviteter med enten yoga, shaking meditation eller dans/bevægelse – altid afsluttet med en meditation
- Plads til alenetid
- Aha-oplevelser, masser af gode grin og samvær med nye spændende mennesker
- Lækkert mad af lokale usprøjtede råvarer
- Mulighed for: Vegetarisk, vegansk, gluten-, mælke- og sukkerfri mad
- Adgang til sauna og frisk kildevand og mulighed for deltagelse i detox-ritualer
- Rolige omgivelser midt i bjerge og smuk natur
- 1 Silent Day
- 1 fælles udflugt
- Smuk og højtidelig afslutningsceremoni efterfulgt af fælles fest







